Ring til os | Tlf.: 5049 2970
Bil Kørekort
Kørekort - Lovkrav til kørekort
For at få dit kørekort til bil (kategori B), skal du minimum igennem:
29 Lektioner teoriundervisning
16 kørelektioner på vej
4 lektioner på manøvrebane
4 lektioner på køreteknisk anlæg
Rigspolitiet opgiver dette, som et "absolut minimum", og at man skal regne med flere timer end dette. Kørelæreren må ikke indstille eleven, før eleven har opnået de færdigheder der kræves.
”Det er køreelevens individuelle forhold og formåen, der er afgørende for hvor mange lektioner – udover det anførte mindste lektionsantal, køreeleven skal have ”
Du må starte på køreuddannelsen tidligst 3 måneder før du bliver 17 år. Du må gå til teoriprøve 1 måned før du bliver 17 år, og du må gå til praktisk prøve på din fødselsdag.
For at beramme / bestille teoriprøve skal der bruges følgende:
Ansøgning til kørekort
Lægeerklæring om kørekort
Kursusbevis i færdselsrelateret førstehjælp
Kopi af sygesikringsbevis
Ansøgningen til kørekort er en A4 folder der skal udfyldes med dit navn og adresse. Ansøgningen bliver udleveret på køreskolen og vi udfylder den sammen. Den bliver stemplet på Borgerservice, når din lægeerklæring bliver godkendt, og det er de stempler der er vigtige.
Lægeerklæring:
Lægeerklæringen skal du til egen læge for at få. Du skal hos lægen have tjekket dit syn og hørelse, og udfylde et spørgeskema om dit helbred. Det gør ikke ondt! Husk at du skal have et pasfoto med, som din læge ved stempel bag på billedet bekræfter er dig. Prisen for lægeerklæringen er vidt forskellig hos de enkelte læger.
Pas-foto:
De nye regler for pasfoto er, at du skal sidde med ansigtet lige frem, og du må ikke smile, så man kan se dine tænder. Billedet skal have en størrelse af 35 mm x 45 mm. Du skal sidde forholdsvis tæt på, når der bliver taget et pasfoto. Skolefotos bliver tit kasseret af Borgerservice, fordi man sidder for langt væk fra kameraet. Reglerne kan du se på www.politi.dk - borgerservice – pas.
Førstehjælpskursus:
Færdselsrelateret førstehjælpskursus kan du finde på www.safe4life.dk . Hvis du har været på færdselsrelateret førstehjælpskursus, skal du være opmærksom på, at det ikke må være over et år gammelt den dag, vi afleverer dine papirer på Borgerservice. Derefter skal du ikke tænke på hvor gammelt dit kursusbevis er, det drejer sig kun om den dag dine papirer skal på Borgerservice.
Sygesikringsbevis:
Kopi af sygesikringsbevis tager vi på køreskolen. Kopien bruges på Borgerservice til at tjekke at den læge der har stemplet din lægeerklæring også er den læge, der står på dit sygesikringsbevis.
Ansøgningen til kørekort, lægeerklæring, førstehjælpsbevis og kopi af sygesikringsbevis afleveres til godkendelse på Borgerservice af køreskolen.
Før teoriprøven skal du have gennemført hele teoriforløbet og 14 kørelektioner på vej.
Kørelærer Pernille
Kørelærer Flemming
Kørelærer Gamal
Kørelærer Jesper
Kørelærer Mette